Kompetencer - b-o-new

Gå til indhold

Hoved menu

Kompetencer

 

B-optimized besidder kompetencer inden for en række områder. Fælles for disse områder er, at de er beslægtet med de processer, som knytter sig til det at opnå enklere, bedre og billigere produkter.

Produktudvikling
Produktudformning og materialevalg har afgørende betydning for den efterfølgende fremstillingspris. Et velkonstrueret produkt vil næsten altid betyde færre omkostninger til produktionsudstyr.
B-optimizeds store kendskab til produktionsprocesser og materialer gør det muligt allerede tidligt i processen at spore sig ind på velegnede materialer og produktionsprocesser, så produktionsomkostningerne holdes på et absolut minimum.

Produktoptimering
Erfaringen viser, at det er vigtigt, at den valgte fremstillingsproces er optimeret, men endnu vigtigere at valget af produktionsproces er optimal. Ofte vil mindre justeringer af et produkt have væsentlig indflydelse på produktionsomkostningerne. Det er således ikke unormalt, at de besparelser, der opnås gennem optimering af valget af produktionsproces, er mange gange større end de besparelser, der kan opnås ved at optimere den/de eksisterende produktionsprocesser.
Hjælpeværktøjer FEM, CAD, simuleringsværktøjer.

Simuleringen / FEM analyse
B-optimized benytter sig af forskellige simuleringsværktøjer for opnåelse af optimale produkter, blandt andet FEM-analyse for opnåelse af optimal styrke og minimalt materialeforbrug. Overflødigt materialeforbrug er, ud over de ekstra udgifter til materiale, ofte også et spørgsmål om forøget energiforbrug og forlængede cyklustider, og det gavner hverken økonomi eller miljø.

Produktionsmodning
Hvis man har et funktionsmæssigt færdigudviklet produkt, som endnu ikke er sat i produktion, vil man ofte med fordel kunne lade B-optimized lave en gennemgang af produktet med henblik på optimering af produktet, så den mest optimale produktionsmetode efterfølgende kan vælges.

Dokumentation
En ofte undervurderet disciplin er dokumentation af produkterne. Alt efter branche, produktionsland og produktionsteknologi vil der ofte være forskellige krav til dokumentationen. Erfarinegn viser, at manglende opmærksomhed på mål- og tolerancesætning ofte er til skade for produktets funktionalitet og/eller emneprisen, og i værste fald fører det til et ikke brugbart produkt. B-optimized lægger stor vægt på dokumentationen af produkterne og anvender, hvor det er nødvendigt, GPS-målsætning.

Materialevalg
B-optimized har erfaring med mange forskellige materialer, herunder særligt:
- Plast
- Stål
- Aluminium
- Andre metaller
- Gummi
- Træ
- Kompositmaterialer
Godt praktisk kendskab til de enkelte materialers stærke og svage sider, kombineret med en god teoretisk viden danner grundlag for materialevalg i de enkelte opgaver.

Teknologivalg
Alt efter forventningerne til forventet produktionstal, materialevalg, ønsker til fleksibilitet i forhold til produktændringer og andre forhold, vil der ofte være flere alternative fremstillingsmetoder. B-optimizeds store kendskab til forskellige produktionsmetoders stærke og svage sider vil dog hurtigt kunne reducere antallet af relevante produktionsmetoder til en eller to, til gavn for er hurtig beslutningsproces.

Leverandørvalg
B-optimized har erfaring med leverandørvalg i både ind- og udland.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu